Google Apps

Google Apps er Google’s mail- og kontorpakke på nettet med fokus på samarbejde og deling af information.

Den kendte Google Mail (GMail) i professionel version har 25 GB plads pr. bruger, avanceret spamfilter og mange integrationsmuligheder. Alle mails ligger i Googles cloud og kan tilgås gennem Googles web-interface eller app til iOS og Android – eller gennem et mere traditionelt mailprogram som Outlook eller Thunderbird. Du kan uden problemer skifte mellem at arbejde på din PC/Mac, din tablet og din telefon.

Google Docs giver unikke muligheder for at samarbejde om dokumenter, regneark, tegninger og præsentationer over nettet. Alle inviterede brugere kan – alt efter tildelte rettigheder – følge med eller skrive med på dokumenter. Ligesom Mail kan docs anvendes gennem et web-interface eller en iOS eller Android app. Men Googles egen Chrome browser kan du endda arbejde med docs når du ikke har forbindelse til nettet. Dine ændringer bliver synkroniseret over næste gang du er online.

Et af de nyeste skud på stammen, Google Drive, giver dig lagerplads i skyen, som kan bruges til alle typer filer og giver mulighed for enkel deling med brugere såvel indenfor som udenfor virksomheden. Med tredieparts-addons er det muligt at lagre filer i krypteret form, såldes at du har en ekstra sikkerhed mod at dine data havner i de forkerte hænder.

Derudover findes en lang række andre apps, såvel fra Google som fra andre udbydere. blandt de meste kendte er Googles Adword værktøjer og nyhedsbrevssystemer som Mailchimp.

Metation er autoriseret forhandler af Google Apps og tilbyder abonnement på Google Apps samt assistence med migrering og integration.